ASUS “Beast”


“Beast” var den første computer jeg selv byggede fra bunden. Den hed nok egentligt mest Beast fordi den var så… grim. Den sad i et gult Raidmax Scorpio 868 ATX med blå og røde dioder foran og en 80 mm Raidmax blæser med blå dioder i siden.

Den oprindelige indmad kan jeg ikke huske i hovedet, men det har nok været en K7 med en AMD Athlon XP, 512 MB RAM og et 128 MB GeForce FX5200 AGP grafikkort. Så…. den har aldrig været specielt kraftig. Senere hen skiftede jeg Windows XP ud med den uofficielle Last XP som gav mig lidt boost, men mange spil var stadig meget træge og i en lang periode blev Beast henvist til at stå i kælderen og langsomt falde hen.

En dag tog jeg så et kig på alle de computere jeg havde fået fat i i årenes løb og en af de ting jeg gjorde var at opgradere Beast med noget lidt nyere hardware men så tog der overhånd…

Et par år efter den senest opgradering blev Beast igen tømt for hardware: jeg havde nu fundet noget af det nyeste Windows XP supporterede hardware jeg kunne finde der heller ikke var alt for dyrt og da valget var landet på en ASUS Sabertooth P67 som er indkapslet i en sort plastickappe – så jeg valgte at de grå og kedelige inden i kabinettet skulle males sorte så det blev som at kigge ind i mørket af the belly of the beast.

Under mine løbende oprindeligt har jeg haft en håndfuld 80mm HXS blæsere i fronten med blå LED og to Cooler Master med røde LED bagi: de røde og den originale blå Raidmax blæser i siden blev fjernet og udskiftet med de nyere HXS og foran kom så (med lidt tilpasning) en 120mm Corsair Performance Fan.

Selvom strømforsyningen blev skiftet få år tilbage til en 700W modulær Gigabyte B700H og derved sagtens burde kunne trække det nye hardware blev den skiftet ud igen til en Inter-Tech Argus RGB-750 CM II med indbygget lys – her har jeg valgt at køre den i en fast blå farve. Rammene afviger en smule fra det blå da jeg her har valgt røde Corsair Vengence 1600 MHz C9 DDR3 – 16 GB i alt, som giver fire striber (eller 2×4 vil nogle nok sige) af rød som man kan tænke på som claw marks – og for syns skyld går den gule farve igen på blæseren fordi… gul. De ellers sorte optiske drev skal dog have en tur i malerkabinen – altså skallen af dem, da de jo også er stålgrå og næsten skinner i øjnene. Den mekaniske harddisk blev også skiftet ud til en sort Samsung SSD – naturligvis med page file slået fra i Windows da XP ellers ville slå SSDen ihjel da XP hele tiden vil skrive lidt til den, og det kan en SSD ikke rigtig holde til.

Grafikkortet afviger lidt i hele setuppet da det var det første grafikkort der ikke blev understøttet i Windows XP – driveren var sådan set den samme til generationen før så jeg var inde og ændre i driveren så pludselig virker mit 4 GB ASUS GeForce GTX 970 Strix OC som det skal og bør – også i XP.

Kabinet:
Bundkort: 
Processor:
CPU-køler: 
RAM: 
Grafikkort: 
Lager: 

Optiske drev: 
Strømforsyning: 
Køling:


Styresystem:

Raidmax Scorpio 868
ASUS Sabertooth P67
Intel i7-2680K @3,4 GHz
Akasa K32
16 GB Corsair Vengence 1600 MHz C9 DDR3 (4x 4 GB)
ASUS GeForce GTX 970 Strix OC – 4 GB DDR5
Samsung 850 Evo – 240 GB SSD (System)
Seagate Pipeline – 1 TB HDD (Data)
2x ASUS Super Multi DVD Writer DRW-24D5MT (SATA)
Inter-Tech Argus RGB-750 CM II
2x 80 mm HXS fans bagå
1x 80mm HXS i kabinetside med Agyka AK-CA-72 filter
1x Corsair Performance 120mm Fan front.
Microsoft Windows XP Professional 64-bit